Blog
indlæg 4: Refleksion over bloggens egnethed som refleksions- og
formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis
Nu har jeg igennem en måned
arbejdet med Blogopsætning og blogindlæg. Da jeg er en novice indenfor dette
område, så har det på en og samme tid været spændende, men også udfordrende,
dels at skulle oprette en blog og dernæst sætte sig ned og skrive nogle
blogindlæg med udgangspunkt i egen arbejdspraksis.
Opgaven med at få oprettet en
blog som for mit vedkommende blev Google Blogger var udfordrende på den måde,
at det tog lidt tid inden jeg havde gennemskuet strukturen i bloggen, og kunne
begynde at arbejde med den i forhold til opsætning og indhold. Da dette var på
plads, så var det faktisk spændende, at arbejde med indhold og form af bloggen.
Da man er tidsmæssigt presset på modulet, og særligt i forhold til den første
del af opgaven, så følte jeg ikke tiden var til, at jeg kunne arbejde så meget
med indhold/form som jeg ellers gerne ville, men ud fra de givne forhold er jeg
meget godt tilfreds. Jeg havde gerne set, at modulet havde været længere, så
man virkelig kunne arbejde sig mere ind i dybden med bloggen, og sat et mere
markant/personlig aftryk på bloggen.
Med hensyn til blogindlæggene,
så har jeg valgt tre forskellige indfaldsvinkler. Det første indlæg omhandlede
mine refleksioner omkring valg af MIL studie. Det næste blogindlæg handlede om
opstarten på MIL og dialogen og debatterne i forummerne, og blogindlæg nummer
tre handlede om innovationskompetence i relation til min daglige arbejdspraksis,
og arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser.
Det har været tre blogindlæg som
har haft betydning for mig, men hvorvidt de retter sig imod og har interesse
for mine medstuderende og lærere skal jeg lade stå usagt, men tænker at det vel
kan måles ved hvor mange der har været inde og kigge på ens blog. Det betyder
heller ikke så meget for mig personligt, da det at få sat ord på mine tanker i
forhold til at skrive de tre blogindlæg har været det vigtigste for mig i denne
proces. For mig har det været en svær opgave at skrive disse blogindlæg, og
også nu hvor jeg sidder og skal reflektere over, hvorvidt bloggen er velegnet
som refleksions- og formidlingsværktøj i forbindelse med egen arbejdspraksis
synes jeg det er svært at få omsat tanke til noget skriftmæssigt. Hvis man ikke
er en ekvilibrist ud i sproglig formulering som nogen af mine medstuderende er,
og som også kan ses i forhold til dialogen i forummerne under opgave 1, så
bliver dette en svær opgave, og en som jeg ærligt ville have valgt fra hvis jeg
havde fået muligheden for det.
Når det er sagt, så synes jeg
trods alt, at jeg er kommet igennem opgaven på fornuftigt vis. Bevares det er
ikke prangende eller storslået, men i relation til den tid jeg har brugt på at
løse opgaven, så er jeg tilfreds.
Tilbage står så spørgsmålet
omkring egnetheden af bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj i egen
arbejdspraksis. Med hensyn til den første del omkring bloggen som
refleksionsværktøj, så giver det meget god mening, at anvende den som et
refleksionsværktøj i relation til selve modulet som vi har været igennem, og
det er både i forhold til opgave 1 med dialog i forummerne, men også med hensyn
til det at skrive blogindlæg. Hvis jeg skal tænke bloggen som et
formidlingsværktøj, så skulle det være i samspil med bloggen som
refleksionsværktøj, og bruges til fremvisning for nye MIL studerende som skal
igennem den samme øvelse som vi har gennemgået, og give dem et lille indblik i
det nye som de skal til at starte på. Her mener jeg det vil give rigtig god
mening, at fremvise bloggen.
Der hvor jeg synes, at jeg har
svært ved at se egnetheden af bloggen som refleksionsværktøj er i forhold til
mit daglige arbejde som IKT-konsulent. I forbindelse med blogindlæg 3 gav det
god mening at bruge bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj i forhold
til at beskrive min arbejdspraksis, og hvordan jeg ser, at
innovationskompetence spiller en rolle i min arbejdspraksis. Men jeg vil være
ærlig og sige, at jeg nok aldrig ville bruge bloggen som refleksions- og
formidlingsværktøj ellers i forhold til mit arbejde, og slet ikke i et
offentligt forum. Grunden hertil er, at blogindlæg som jeg ser det skal være
målrettet en gruppe af mennesker som deler en fælles interesse og i et
offentligt forum, og der kan jeg ikke få øje på målgruppen, hvorfor det ikke
vil give mening at ligge blogindlæg ud.
Det bedste ved at have prøvet at
skrive blogindlæg er som jeg tidligere har nævnt, at jeg får sat ord på mine
tanker, og hvis jeg skulle bruge dette koncept til noget konstruktivt, så ville
det fremadrettet være, at jeg skulle sætte mig ned og skrive et blogindlæg som
ikke skulle udgives, men fordi jeg har noget som jeg gerne have ud, og få sat
ord på tankerne, og der kan jeg se bloggen som et refleksionsværktøj.